søndag den 23. oktober 2011

Et lille hjertesuk fra jeres webmaster!!

Kære alle sammen!!

Jeg har hørt en lille fugl synge om, at nogle af jer har svært ved at finde rundt på jeres hjemmeside, og at den måske er ulogisk opbygget.

DET ER JER DER BESTEMMER HVORDAN JERES HJEMMESIDE SKAL SE UD!!!

Jeg kan kun sige at der selvfølgelig kan være noget om snakken. Men, men, hjemmesiden er jeres, og I bestemmer, hvordan den skal se ud. I bestemmer også indholdet.

Derfor vil jeg gerne opfordre alle til at kontakte mig på karin@rork.dk med alt hvad hjertet kan begære. Idéer til ændringer og forbedringer. Indlæg af enhver art modtages gerne. Jeg vil også være glad, hvis nogen ville klikke på Opslagstavlen på forsiden og skrive om alle jeres oplevelser. I kan altid bruge Opslagstavlen på samme på som I brugte Supersiden på den tidligere hjemmeside.

JEG GLÆDER MIG MEGET TIL AT MODTAGE RIS OG ROS PÅ MIN EMAIL.

Rosenholm og Omegns Rideklub (RORK) Hjemmeside

Kære medlem af foreningen RORK, og alle andre interesserede,

Jeg hedder Karin, og jeg er webmaster på den nye hjemmeside www.rork.dk, og samtidig er jeg Mais mor. Hvis du er i tvivl ,er Mai hende, der rider den søde, omgængelige fuldblodshoppe, der lyder navnet Nittie.

Det er helt frivilligt, at jeg har meldt mig til at redigere din nye hjemmeside. Jeg synes, arbejdet er spændende, og jeg glæder mig til at gøre siden levende og nærværende for alle.

Mit arbejde som webmaster kommer til at bestå af mange ting. Jeg skal offentliggøre arrangementer, stævneprogrammer, propositioner og resultater, men jeg skal også lave indlæg på siden om "verdens gang" i en hestestald, blandt ponyer og heste, blandt piger og drenge.

Hvad jeg ved om heste og arbejdet med disse firbenede dyr, kan absolut ligge på en lillefingernegl, og jeg har derfor brug for hjælp til at gøre dette arbejde så godt som muligt. Jeg har brug for din hjælp.

Skribenter søges
På forsiden af hjemmesiden er der et tomt felt. Det har jeg gemt til dig. Har du lyst til at skrive om, hvad du oplever, så skriv et indlæg og send det til mig på min email karin@rork.dk og jeg vil offentliggøre så mange som muligt. Lige nu vil jeg opfordre dig til at skrive om de kommende ting, jubilæumsfesten og julestævnet. Morede du dig sammen med dine venner?

Her på Bloggen
vil der fra tid til anden, gerne tit, komme indlæg fra det altid friske Blogteam om tykt og tynd, om skidt og kanel. Kun fantasien sætter grænser.

Jeg glæder mig til , at du og jeg i fællesskab gør www.rork.dk til det forum, hvor alle mødes.

God fornøjelse!!